Man kan bruge MobileRace.dk sammen med alle typer poster og aktiviteter. Det kan være spørgsmål, gåder, koder, fysiske aktiviteter eller noget helt andet. Det eneste krav er at posten skal have en løsning, som holdet får når de har klaret posten. Løsningen bliver brugt til at udregne point før holdet sendes videre til næste post.

Alle typer poster kan bruges, men det bliver sjovest hvis løsningen indgår som en naturlig del af posten. Er posten et spørgsmål eller en kode giver det sig selv. Hvis posten er en fysisk aktivitet kan det være nødvendigt at indarbejde løsningen i posten. Her under er der en række eksempler på hvordan man kan tilpasse poster så løsningen indgår som en naturlig del af postens løsning.

  • Klatrevæg hvor bogstaverne fra løsningen er fordelt over hele væggen. Bogstaverne kan skrives med lille skrift på tape. For at få hele løsningen skal holdet klatre på hele væggen.
  • Sejlads. Bogstaverne fra løsningen skrive på træklodser som kastes i vandet. For at få hele løsningen skal alle træklodserne hentes.
  • Skydning, bue og pil og øksekast: Bogstaverne skrives på skydeskiven og dækkes med balloner. Bogstaverne kan først læses når ballonerne er blevet ramt.
  • Kimsleg: Forbogstaverne på alle tingene udgør løsningen.

Kan man ikke indarbejde løsningen i posten, kan man altid udlevere løsningen når holdet er færdig med posten.

Svar typer

Når man opsætter sit løb med MobileRace, skal hver post have en korrekt løsning og en svar type. Valg af svar type har betydning for hvordan man udregner point. Fælles for alle svar typer er at der ikke er forskel på små og store bogstaver. MobileRace.dk understøtter følgende svartyper:

  • Afstand Holdet får point efter hvor tæt de er på den rigtige løsning. Hvis holdet laver få stavefejl vil de næsten få maksimum point. Laves der mange fejl vil holdet få tæt på 0 point. Afstanden udregnes efter Levenshtein metoden.
  • Præcis Holdet får maksimum point hvis de svarer helt korrekt. Ellers får holdet 0 point.
  • Bogstaver Holdet får point efter hvor mange bogstaver i løsningen som de gætter rigtigt. Bogstavernes rækkefølge betyder ikke noget. Rammer holdet alle bogstaver får de maksimum point.
  • Tal Kan kun bruges når løsningen er et tal. Holdet får point efter hvor tæt de er på det rigtige svar. Rammer holdet rigtigt får de maksimum point. Er holdet 30% fra det rigtige svar får de 70% af maksimum point.
  • RegExp Regulære udtryk (regular expression) er en avanceret måde at angive løsningen på. Med regulære udtryk man man definere flere svarmuligheder og tage højde for stavefejl med mere. Hvis holdets løsning matcher det regulære udtryk får holdet maksimum point. Ellers får holdet 0 point. Læs mere om Regulære udtryk.

Når man opsætter sit løb har man mulighed for at teste posterne med forskellige svar typer.

Hvilken svar type skal jeg bruge?

Hvis posten er er spørgsmål eller en gåde er det bedst at bruge Afstand. På denne måde får holdene også point selvom de laver små stavefejl. Kræver man at der svares helt præcist skal man bruge Præcis i stedet for. Her tolereres ingen stavefejl eller lignende. Hvis løsningen på posten er et tal, er det en god ide at bruge Tal. Her får holdet point efter hvor tæt på de gætter. Når man bruger tal skal både løsningen skrives numerisk (4) og ikke med tekst (fire).

Svar typen Bogstaver kan være nyttig hvis man ønsker at indarbejde løsningen i posten. Der gives point efter hvor mange bogstaver holdet rammer rigtigt. Rækkefølgen betyder ikke noget.

RegExp er forbeholdt avancerede brugere. Svar typen kan være nyttig til spørgsmål da man kan definerer mange forskellige svar til et spørgsmål.